I would like to share with you a shot2shot analysis I have created based on the last part of "Fahrenheit 9/11" by Michael Moore from 2004. I enclose a link to the film and ask you to start watching at 1hour and 57 minutes into the film, which is where my analysis starts. The analysis ends at 1.59.35. I have decided to switch to Danish language in my analysis.
De sidste par minutter af Fahrenheit 9/11 er en modelhistorie for hele filmen. På kun få minutter ved brug af én lang montage, der kan inddeles i mindre afsnit, bliver filmens temaer og Moores præmis opsummeret. Citatet starter med en zoom-ud bevægelse på det Hvide Hus.
I kompositionen i denne indstilling er der mange lodrette linjer i forbindelse med bjælkerne og dette symboliserer magt og autoritet. Underlægningsmusikken er et stykke klassisk musik, hvor især violinen er i fokus. Dette appellerer til følelserne hos seeren samtidig med, at det understreger alvoren af sagen. Moore kommenterer undervejs i citatet med voice-over og henvender sig direkte til seeren i det han spørger (i forbindelse med Irak-krigen): ”Who would wanna give up their child? Would you? Der klippes til næste indstilling, der er arkivmateriale af Bush der står bag talerstolen med sin kone og to døtre, imens lyder det på voice-over: ”would he?”. Herved får Moore understreget, at Bush er dobbeltmoralsk. Herefter fortsætter Moores subjektive voice-over ved at tale om, at han synes det er besynderligt, at de der er dårligst stillede, er de, der må ofre deres liv først.
I mens Moore siger dette, ses en montage. Først en total af nogle drenge der spiller basketball i et fattigt kvarter, så klippes der til et frøperspektiv på en dreng, der går i et hærget område, og ved brug af frøperspektivet i denne forbindelse, får seeren fornemmelsen af, at denne unge dreng ikke har en chance mod verdenen og mod det korrupte politiske system. Dernæst er der en let zoom-ud bevægelse på et faldefærdigt hus, med unge børn der løber rundt og derefter en halvnær panorering på den unge gruppe mænd fra det fattige område Flint i Michigan. Ved brug af denne montage formidles der en hård kritik af USA og dets ulighed.
Herefter er der endnu en montage af unge fuldt udstyrede soldater, både kvinder og mænd. Fælles for indstillingerne er, at stort set alle soldaterne smiler og fremstår som milde og uskyldige individer. Ved en af indstillingerne ses to unge soldater i en halvtotal, der under en udstationering er i gang med at spærre noget af, her laves der et zoom med et håndholdt kamera til et reactionshot på den unge kvindelige soldat. Dette gør indstillingen mere autentisk, og samtidig sympatiserer vi med den unge soldat. Til slut i montagen af de unge soldater, filmes der i en nær beskæring en ung soldat der smiler, mens Moore i sin voice-over tvivlende spørger: ”Will they ever trust us again?” Herved hentydes der til, at USA som nation har svigtet sine tropper.
Næste montage består af diverse arkivmateriale af Bush-administrationen, der forsvarer invasionen i Irak. Bush-administrationen og de unge soldater bliver kontrastfuldt stillet op mod hinanden: De uskyldige smilende soldater vs. de korrupte magtfulde politikere, og herved understreges det igen, at det er det amerikanske politiske system der er fjenden. Herefter ses flere af Bush's politikere, der tager mikrofonerne og øresneglene af, og herved virker alt vi har set med disse politikere, som et ”set-up”, som om det hele blot var et dække fra deres side, og dette forstærker seerens følelse af, at der er tale om en sammensværgelse. Dernæst kommer der et eksempel på Moore's brug af ironi og kontrast mellem lydsporet og billede. Moore citerer i sin voice-over George Orwell og udtaler: ”Victory is not an option” i forbindelse med krig, imens ser vi på billedsiden en zoombevægelse på skiltet med teksten ”mission accomplished”. Dette symboliserer, at der ingen vindere er af Irak-krigen. I en senere indstilling ser vi et dokument, der bliver censureret, mens der langsomt bliver zoomet ud, og det bevises hermed at fjenden, Bush-administrationen, skjuler sandheden for de amerikanske borgere.
Herefter klippes der til en travelling hvor kameraet er placeret i et køretøj der filmer ned gennem den hærgede by Flint i Michigan, og de dårligt stillede bliver fremstillet som ofrene for Bush-administrationens korruption og magtmisbrug. Efterfølgende bliver der klippet til diverse arkivmaterialer, og Moore når lige at komme med sit sidste angreb på Bush i form af et arkivklip af Bush, der ved en talerstol får kludret rundt i et ordsprog og kommer til at sige: ”There is an old saying in Tennessee, I know it’s in Texas, probably Tennessee that says, fool me once shame on… shame on you… You fool me you can’t get fooled again”Moore’s voice-over kommenterer sarkastisk: “For once we agree.” Herefter begynder credits at køre, til en sang, hvis tekst lyder: ”keep on rocking in the free world”, hvilket er endnu et eksempel på Moores humoristiske og satiriske måde at lave film på.
